skip to main content

Jeg har altid været yderst skeptisk over for "gourmet"-salt, sydesalt, og alle andre husholdningssalte, som bliver solgt til hundredefold dyrere priser, end ganske almindelig salt, og skulle der være en smagsforskel, er jeg sikker på, at mine smagsløg er for hærgede til at mærke den. Der er ingen, der har kunnet forklare mig, hvorfor jeg absolut skulle købe det, men bare har set ud som om de nu fortrød, at de ikke købte kobe-steaks til samme kilopris.

Men så blev fermentering pludselig et hit. Når man fermenterer sættes der en gæringsproces i gang. Lissom når vi laver surdej eller brygger øl. Det kræver tilstedeværelsen af nogle bakterier, i dette tilfælde mælkesyrebakterier. Almindelig husholdningssalte er der jod i, og jod er bakteriedræbende.

Da jeg ikke at jeg bliver specielt begejstret over en grund til at skulle betale horrible priser for salt, så jeg vil have undersøgt, om vejsalt kun består af natriumklorid. Jeg mener, at have læst, at man nogle gange også bruger kalciumklorid. Det er vist det, man også bruger i fugtplagede sommerhuse. Almindelig bordsalt er - udover jod - også tilsat et antiklumpningsmiddel. Det salt, jeg har købt i Fakta, er tilsat E535, som ifølge e-numre.dk er det samme som natriumferrocyanid, som vi så åbenbart godt må hælde i vores mad, selvom navnet antyder et stænk blåsyre, og nogle er temmeligt skeptiske overfor det.

Nå, jeg skøjter ud ad en tangent. Der er ikke tilsat jod til vejsalt, så hvis jeg kan få bekræftet, at vejsalt kun består af natriumklorid og eventuelt et antiklumpningsmiddel, skal jeg da hurtigt få stablet en nebengeschäft på benene med at sælge jodfri vejsalt til godtroende hipstere :)

Opfølgning: I stedet for at købe en sæk med vejsalt, har jeg købt filtersalt, som man normalt bruger i opvaskemaskinen. Det er fuldkommen det samme som bordsalt, bare uden jod. Og så slipper jeg for at have 25 kg vejsalt stående 😉

Top