skip to main content

(Skrevet i et kommentarspor på Information.dk, hvor jeg aldrig trykkede "Send")

Det er skrevet mange gange før her i kommentarfeltet på den mindst ringe, og jeg er sikker på, at det ikke er skrevet med glæde: Jeg skammer mig over mit land. Og jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal stille op med det. Jeg synes ikke, jeg har kræfterne til at stille noget op andet end at leve mit liv, så jeg gør så lidt skade på jorden/samfundet/naturen/solidariteten/osv som jeg kan.

Jeg kunne forsværge landet, og flytte væk. Hvortil?

  • Grækenland svæver som et drømmebillede, men der har de problemer nok for sig selv, til at de skal hænge på mig også.
  • New Zealand og Canada er for længst forsvundet fra min liste over attråværdige lande. Desværre.
  • Norge? Under overvejelse, men hvor hylen skulle jeg få min dope til at klare mig igennem dagen, hvis jeg skulle forholde mig til virkeligheden hver dag og hele tiden?

For tiden drømmer jeg lidt om Åland. Jeg aner ikke en dyt om landet (regionen/distriktet?), andet end at de er under finsk jurisdiktion, men ellers passer sig selv, og at det er en demilitariseret zone. Det i sig selv er måske grund nok; men de er sikkert et nummer for lokalpatriotiske for mig, efter at have vokset op på Bornholm.

https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-05-23-danmark-er-en-af-de-sparsommelige-fire-jungletrommerne-buldrede-lige-med-det-samme https://nyheder.tv2.dk/politik/2020-05-20-jeppe-kofod-faar-en-naese-for-ubrugelige-respiratorer-til-italien

Top